510 / 605
5 0 0
Amagerhavebrug
give Bonden fuldt op; thi K iøbenhavn har de vis, og de
mange Indvaanere her maa have det, om de end skal give
nok saa m eget, og faae nok saa lid et. — A lle vore Gærtnere
klager; jeg veed ey h eller nogen af dem , er rig. Men Klage-
maalet komm er af de dyre T id er paa L evnets-M idlerne, der
forhøyer D aglønn en til de m ange A rbeydere, d isse maa holde
i deres Haver. Kunde v i her, som i L ithauen og andre Ste
der faa en Daglejer for 4 å 6 Skili., kunde m ange opmuntres
til et og andet nyttigt Anlæg; m en i d isse b estand ige dyre
T id er kan den høy e Arbejds- og Dagløn sluge al F ortiene
sten; thi naar en Daglejer kunde lev e af m ind re, kunde han
og arbejde for m indre . . .
Klagen over, at man ikke havde Frugthaver nok, gjaldt
ikke mindst for Amager; her ha r der formentlig næppe
været mere end et Par Frugthaver, og da tillige Skovene
har manglet, og de faa »Remiser« (se senere) næppe har
afgivet synderligt Brændsel, maatte man over Dragør
indføre baade Brændselsmateriale, Frugt og adskilligt an
det. Saaledes i 1735 bl. a.1) 493 Favne Brænde, 9 Læster
Stenkul, 205 Tdr. Æ rter, 131 Tdr. Malt, 39 Tdr. Byg, 87
Tdr. Gryn, 395 Tdr. Havre, 496 Tdr. Rug, 580 Tdr. »be-
dervet« Hvede, 5 Læster saltet Sild og 115 Tdr. Æbler
m. m.
Amagernes Arbejdsmetoder og Dyrkningsform kender
vi kun i store Træk. Dog forstaar vi, at de dyrkede
Havesagerne paa omtrent samme Maade som de dyrkede
Markvækster, nemlig i Agre, under et vist Fællesskab og
i Vekseldrift, saa at visse Parceller, hvorom man enedes
paa Bystævnet, udtoges til Kaal. De Marker, der skulde
dyrkes med Kaal o. 1., hegnedes med Diger af Tørv2), idet
man ikke havde tilstrækkeligt Træ paa Øen til at ind
hegne med, og Træet kun kunde strække til at støtte
Digerne med nogle Lægter. Disse Diger opsattes om
') Nicolaisen, III, S. 279.
2) Om stændelig og tilfo rlad elig B eskrivelse o ver den Øe A m ag er...
Jvn f. Aarbog f. Kbh. Am t, 19 16 , S. 124.