514 / 605
5 0 4
Amagerhavebrug
ske Bønder havde den samme Ret til at sælge deres Pro
dukter paa Torvet, dog kun til Stadens Borgere, mens
Borgerne alene havde Ret til at sælge andre Varer end
dem, som Bønderne frembragte1).
Disse Bestemmelser er sikkert tit bleven overtraadt;
bl. a. fra 1592 ved vi, at ikke mindst Amagerne uden om
Købmændene købte direkte hos Bønderne, hvad de havde
Brug for, og at dette foranledigede, at Kongen efter en
Klage fra Borgmestre og Raadmænd i København maatte
forbyde »Vore og Kronens Undersaatter paa Amager« at
købe deres Varer paa Axeltorvet; de skulde købe dem
hos Borgerne i Byen2) .
Eftersom Tiden gik, gjorde Myndigheder og Befolk
ning ikke Forskel paa Hollænderne og andre Folk fra
Amager, idet begge Grupper handlede paa Torvet, og
ogsaa Øens oprindelige Beboere lærte, hvorledes de
kunde lave Have- og Mejeriprodukter samt Marksager,
som der kunde tjenes Penge paa. Der kom flere og flere
paa Torvet, og man nøjedes ikke med at handle om Hver
dagene. Gang paa Gang er der blevet handlet om Søn
dagen, saa at en Præst i sin Jammer over Tidernes Ugu
delighed (1625) udbryder, at »med deres Kaal, Rødder,
Løg etc. driver de nu igen om Søndagen deres Køb og
Handel paa Amagertorv og andre Steder, saa frit, som
de gjorde før Kongl. Maj. Brev udgik derimod«3).
Paa disse Tider synes Byens forskellige Torve at være
bleven saaledes fordelt, at Amagertorv særlig var Grønt
torv, idet det dog ogsaa var tilladt der at holde Udsalg
af Frø; derimod synes Byens Sælgekoner (Huggersker
o. 1.) ikke at have haft Plads paa dette Torv4). Som en
*) Kong E riks P rivilegium fo r Kbh. 15/4 14 2 2 ; Kbh. Dipi. I S. 149.
2) Kbh. Dipi. I S. 5 5 4—55.
3) M olbech: Nordisk T idsskrift fo r H istorie, L ittera tu r og Konst,
18 2 9, III S. 4 15 , 419.
4) O. N ielsen: K øbenhavns H istorie og B eskrivelse IV, S. 164.