526 / 605
5 1 6
Amagerhavebrug
Vanskeligheder forbundet med Udskiftningen, som da og-
saa blev gennemført langt senere paa Amager end andre
Steder1) . Det var saa meget mere beklageligt, som den dog
engang m a a 11 e komme, og fordi den kunde have hjul
pet Amagerne hurtigere over et dødt Punkt. Men dertil
kom, at der paa Øen, som iøvrigt stadigt benævnes »Kø
benhavns Køkkenhave og Spisekammer«, henlaa omtrent
8000 Tdr. Ld. udyrket Jord, der var opfyldt med Sten,
Sumpe, Huller og Tuer, og som nok kunde trænge til at
komme under Kultur. Endelig voldte Højvandet stor Skade
paa Afgrøderne, et Forhold, som ogsaa maatte ændres.
Driftsformen var omkring 1800 den fra Fædrene ned
arvede. Første Aar havde man i Stedet for Brak plantet
Kaal, Roer og alle Slags Køkkensager, hvortil der gøde
des stærkt. Bymændene enedes hvert Aar om, hvilke af
Byens Jorder der skulde bruges hertil, saa at alle i Byen
kunde have Arealerne med Køkkenurter samlede paa eet
Sted, og ved fælles Hjælp kunde disse Arealer da efter
Grundstykkernes Størrelse indhegnes om Efteraaret med
Lægter og Diger. Andet Aar havde man altid Byg, 3die
Aar Bælgsæd, Æ rter eller Vikker, og 4de Aar Rug. Der
var det for Amager særegne, at man efter Havesagerne
altid saaede Byg. Saasnart et Aars Sæd ikke havde været
god, rensedes Jorden bestandigt med Bælgsæd, og der
efter saaedes Byg eller Rug. Paa de fjernere liggende
Jordstykker, som vanskeligt kunde gødes, vekslede Æ r
ter og Havre. Kløver eller andre Foderurter samt Hvede
saaedes »af ingen Amager«. Sædfølgen betragtedes af de
daværende Landøkonomer som god.
Paa denne Tid kunde man imidlertid ikke nøjes med
at konstatere, om en Sædfølge var god. Der var nu ogsaa
andre Hensyn at tage. Amagerne havde mere og mere
faaet Gartnere eller Urtegaardsmænd til Konkurrenter
l)
G. B egtrup: Anf. A rb. I S. 2 0 8— 09, 302, II 9 8 —99, 2 0 3 ff, 2 93— 94,
3 03— 04 ff.