529 / 605
Amagerhavebrug
5 1 9
der læ ssev is til de næ rm este K jøbstæder om E fteraaret og
forskaffe sig derved en god Sk illing.
Ogsaa andre Iagttagere og Kendere af Datidens Krav
og Kaar har kritiseret Amagernes Havedyrkning og anker
over, at de ikke er med paa Tidens Spørgsmaal og be
standigt hænger ved det fra Fædrene nedarvede. Saa-
ledes udtaler Pastor Vedel1) :
Det syn es at væ re en paradox Sæ tning, naar man paastaar,
at Amagerne ikke forstaae H avevæ senet, — men en Gartner
betragte kun den h ele Omgangsmaade — og man v il ikke
finde en M istbænk, hvorfra der kunde haves tid lig Grønt,
ikke ord en tlige B ede anlagte, hvori Lugningen tilbørlig kan
iagttages. I Marken ud strøes vel Have-Frøet i ganske vel
gravede og gjødede B ede, men de b live ved i den samme
Fremgangsm aade, som Søn efter Fader nu har seet i 150
Aar, uden at følge noget af det nyere, som Gartnerkonsten
har givet O p lysn ing om , endog til sim p le U rters bedre
Dyrkning, saasom Kaal, B ødder, Løg o. s. v. Man samm en
ligne andre F olkes H aver isæ r paa C hristianshavn, som dog
dyrke dem for deraf at giøre U dsalg, og da seer man stor
Forskel . . . . Jordfrugter dyrkes maaskee her til Misbrug, da
derved G jødningen savn es til Korn-Afgrøder; flere Folk ud-
fordres til H averne, og Agrene i Marken forsømm es ikke
sjælden. P ile-P lan tn in g bruger ikkun N. N. Kartofler avles
i stor Mængde paa A grene; H egnet om de smaa Haver er
meget dyrt, da man ej har anden T ilflugt end P lankevæ r
ket . . . .
Sine Steder røber man sin Misundelse over, at Ama
gerne har saa gode Betingelser for Havedyrkning, mens
andre maa nøjes med ringere Forhold, — som naar P a
stor Muus i Kirkeskjensved skriver, at »Hollænderne paa
det gode Haabs Forbjerg« har Haver »hvis majestætiske
Pragt er til almindelig Forlystelse, og hvis habile Gart
nere er til almindelig Tjeneste«. Og en Kendsgerning var
det da ogsaa, at Amagerne (sammen med Gartnerne om
kring København) havde friske Kartofler af Sommerens
9 Vedel: Indenlandske Reise. Kbh. 1806, I S. 111—12.