536 / 605
5 2 6
Amagerhavebrug
sin Tilflugt til den Tang, som i saa rigt Maal var at finde
paa Kysterne, og gjorde den gode Erfaring, at navnlig
Hvidkaalen blev god, efter at der var gødsket med Tang.
Tang brugtes iøvrigt ogsaa til at dække Grøntkulerne
med.
Som Eksempel paa, hvad der dyrkedes af mere sjel-
den Art, skal det anføres, at der i Tiden omkring 1840
dyrkedes nogen Raps, lidt Kaalrabi, lidt Hør, Hamp og
Tobak1) .
Hvidkaalen har alle Dage været Amagernes Kælebarn.
1 Aarhundreder er den ført med Skib og Vogn til mange
Provinsbyer, hvor den er bleven solgt paa Torve og Mar
keder, ja endog til udenlandske Havne er den gaaet. Kø
benhavn har dog ganske naturligt taget Størsteparten af
Produktionen. I Slutningen af d. 18. Aarh. solgtes der
50 Tusinde Snese, og Afsætningen har stadig været sti
gende. Omkring 1870 førtes en Del til Amerika, og da
denne Eksport standsede, aabnedes nye Markeder i Tysk
land, Rusland og Finland, hvortil der er sendt stigende
Mængder. I 1911 var Udførslen 10 Millioner Pund (over
2 Mill. Hoveder2) . Jordens Bonitet, dens Indhold af Kalk
og Lér, samt den friske Luft, der frit kan feje hen over
Øen, ha r givet de gunstige Kaar for Hvidkaalen.
Dertil kom, at det paa ret tilfældig Maade lykkedes at
fremstille en Vare, som foreløbig er uovertruffen, og som
yderligere gennem sin Kvalitet og sit Navn, » Ama g e r -
H v i d k a a l « , har befæstet Amagers Ry som et første
Klasses Avlssted for Hvidkaal. Om Fremkomsten af
denne Stamme, der h a r betydet saa meget, fortælles føl
gende af Bestyrer Knud Nielsen3):
Frø af A m a g e r - H v i d k a a l b lev første Gang bragt i
Handelen fra Ohlsens H and elsgartn eri paa Østerbro i 1853.
b Bidrag til K undskab om . . . K øbenhavns Am t.
2) Nicolaisen, III S. 95 ff.
3) Gartner-Tidende, 1896 S. 74— 75. Om Knud Nielsen og I. E. Olil-
sen, se »Danske G artnere«.