Amagerhavebrug
53 1
lagt i Jordkuler, hvor de dækkes med et passende Lag
Halm eller Tang, som løftes eller forøges, eftersom Vej
ret er varmt eller koldt, saa at Urterne hverken kommer
til at fryse eller til at »sætte Varme«. Fra Kulerne tager
man saa efterhaanden de Urter, der skal bruges, og hvad
der ikke er Handelsvarer, fodres op. Sunde og typiske
Produkter sættes om Foraaret til Frøsætning1).
I vort Aarhundrede er en Del af de gamle Metoder og
Traditioner bleven forladt, men mangt et Træk, som
ovenfor er berettet, bibeholdes dog stadigt. Til de gamle
Metoder er der føjet mange nye, og Amagerne staar
nu ikke længer tilbage for Havedyrkere og Gartnere
andetsteds. Tværtimod. »Regnmaskiner«, Kemikaliesprøj
ter og raffinerede Drivhuskulturer, »Kongelundskartofler«
m. m. har hjemme paa Øen, og dens Produkter nyder
nutildags Ry som maaske aldrig før.
Lyst- og Prydhaver har aldrig spillet nogen Rolle paa
Amager. Den vigtigste og betydeligste er Haven ved Ka-
strupgaard.
Kastrupgaard opførtes af Jacob Fortling omkring 1750,
og Bygningen var ret anselig. Til dens Opførelse anvend
tes Materialer fra det nedbrudte Christiansborg Slot, og
ved Hovedbygningen anlagdes en Have2). Denne beskri
ves endnu omkring Aaret 1900 som stor og smuk og rum
mede mange dejlige Træer, — noget man ellers var uvant
med at finde paa Øen. Den var desuden forsynet med
en Kanal. Mange af Træerne menes at stamme fra Ha
vens første Periode3). I Aaret 1810 anlagdes den saakaldte
Kastruplund, og Haven udvidedes betydeligt.
x) N icolaisen, III S. 95 ff.
2) Sm stds. III S. 1 7 5— 77.
8) Iflg. O ptegnelser i Stephan N yelands efterl. M anuskr., L andbohøj
skolens B ibliotek.




