564
Forg'attering
Krigsartikelsbrev af 19. Marts 1683 Pkt. 14 sidestilles
»Vergatterung« med at slaa eller blæse »Bouteselle«, og
i Bremisch Niedersächsisches Wörterhuch II. 474 hed
der det: »Vergaderung, die Versammlung item der Trom
melschlag womit die Soldaten zusammengebracht wer
den«; fra 1814 slaas det Kl. 11—11x/2, undtagelsesvis Kl.
9 Fm. eller Kl. 3 Eftm. Bevarede Arkivalier viser, at
Undtagelserne stammede fra, at det hvervede Mand
skab havde Tilladelse til paa »Fløttedagene«, hvoraf
der i ældre Tider var tre baade Foraar og Efteraar,
at søge Bibeskæftigelse som Flyttesjovere, idet to og
to slog sig sammen om en formentlig lejet Bærebør.
I den Grad var dette Arrangement sat i System, at hver
Afdeling havde faaet tildelt ganske bestemte Gadehjør
ner af de til Højbroplads udløbende Gader, hvor de
kunde tage Stade med deres Bærebøre, og hvor de flyt
tende Personer kunde søge dem, ja, af en Skrivelse af
30. April 1826 til Kastellets Kommandantskab fremgaar
det, at der, for at fremme Soldaternes Erhverv som
»Sjovere«, tildeltes Afdelingerne ialt 60 nummererede
Tegn, der angav Stadepladserne. Formentlig er Forgatte-
ringen bortfaldet den 7. Maj 1855, eftersom den ikke om
tales i »Instruktion for Infanterivagterne i Københavns
Fæstning« af denne Dato.
Men tilbage til Gothersgades Eksercerhus. Selv efter,
at Vergatterung var blæst, var Ceremonien langt fra til
ende. Derefter svingede man ud med Sektioner tilhøjre,
og med Musikken i Spidsen satte Paraden sig i Bevægelse,
for, efter at være svinget Venstre helt om Sving, i hele
Salens Længde at defilere forbi Kommandanten, foran
hvem Musikken, som det altid sker ved Revumarch, tog
Opstilling og fortsatte Spillet. Nede ved den vestlige Ud
gangsport ind imod Eksercerpladsen, svingede Teten atter
Venstre helt om Sving for paany, men i modsat Retning
at defilere forbi Kommandanten; men idet Teten igen