Forgattering
565
naaede ud for denne, satte Musikken sig paany foran
Paraden, og nu gik det igen op imod den østlige Gavl,
hvor det hele svingede ud ad den mod Gaden vendende
Port for ad Gothersgade at naa hen til Hovedvagten,
medens alle de andre Vagter, hver ad sin befalede Vej
søgte sit Maal.
Imedens vi for os selv med Erik Bøgh nynner Melo
dien til: »Der ha r vi den igen den søde Vagtparade . . . .«,
søger vi atter ind i Eksercerhuset, hvor der endnu skal
foregaa noget meget vigtigt.
Herinde samledes alle Stabsofficererne med deres Ad
judanter omkring Kommandanten, medens et bevæbnet
Kommando paa
12
Mand (andre Kilder siger:
1
Under
officer og
8
Mand) slog Ring om dem som et Værn imod.
at nogen uvedkommende formastelig skulde tilegne sig
noget af den Hemmelighed, der hvilede over Parolens
Udgivelse. Kaptajnvagtmesteren dikterede nu Garnisons
befalingen til Adjudanterne og udgav dernæst paa Kom
mandantens udtrykkelige Befaling Parol og Feltraab for
det kommende Døgn paa samme hemmelighedsfulde
Maade, som det i hvert Fald i nærværende Forfatters
Soldatertid daglig foregik foran Vagterne hver Aften Kl. 9.
nemlig ved, at Ordene hviskedes fra Mand til Mand. Fo r
inden dette skete, havde han med høj Røst kommanderet:
»Parol!«, paa hvilket Kommando de 12 Mand gjorde Om
kring med Front ind imod Forsamlingen og præsente
rede Gevær, medens Officererne ærbødigt førte Haanden
til Hovedbedækningen.
Naar denne fornemme Ring var brudt, rullede den
store Hemmelighed videre og videre fra Adjudanterne
først til de subalterne Officerer og derefter til Under
officererne, og for hver Gang blev det mystiske Sesam
modtaget med Front og Honnør. Dikteringen gik videre,
der blev skrevet op og noteret, og under Vægten af de
store Nyheder og med den fulde Bevidsthed om Ufejl-
37