E N K Ø B E N H A V N S K R E V O L U T I O N S P L A N
F R A G L Y C K S B O R G E R N E S F Ø R S T E D A G E .
Meddelt af R. PAULLI.
D
et er en bekendt Sag, at Christian IX i sine første
Regeringsaar var højst upopulær i de københavn
ske nationalliberal-skandinaviske Kredse. Fo ruden hans
og hans Dronnings tyske Ekstrak tion og hans politiske
Holdning som Helstatsmand imod den »nationale« Ejder-
politik var hans an tiskandinaviske Indstilling Aarsag
hertil, bortset fra, at hans og hans Families blotte Ek s i
stens var en Hindring for Nordens dynastiske Enhed.
Ønsket
0111
at blive h am kvit, for at D anma rk kunde
forenes med Sverige-Norge, spores adskillige Steder, om
end det ellers ikke kommer frem i saa fast Fo rm som i
det her meddelte lille Dokument. Betegnende er det, at
allerede i F e b ru a r 1864, ko rt efter Dannevirkes Røm
ning, gik der i Jylland Rygter om, at man i København
havde forsøgt at ud raabe Carl XV til Konge1). Nylig
er et andet karakteristisk T ræk fremd rage t2), nemlig at
den bekendte Kap tajn Aarøe under Vaabenstilstanden i
Maj 1864 erklærede sig pa ra t til, hvis han og hans Strejf
korps kaldtes fra Krigsskuepladsen til København, da
»at køre Kongen og hele Rakkerpakket til Helvede«.
Samtidig tænkte m an dog ogsaa paa fredeligere Udveje;
det var Skandinavernes lønlige Haab, at en Familiepagt
x) Otto Møller og Skat Rørdam. Brevveksling. I. 1915, S. 71.
2) Personhistorisk tidskrift. XXXII. Stockholm 1931, S. 57.




