72 / 605
6 2
En københavnsk Revolutionsplan
mensvorne holde det muligvis tililende Krigsfolk tilbage. Damp
skibet gaar strax til Malmø, hvis Kommendant har Ordre til
at modtage og tage i stræng Forvaring de Fanger, der maatte
blive ham udleverede.
Samtidig indespærre de sammensvorne i Kjøbenhavn hver al'
Ministrene sam t Kommendanten og de faa ellers farlige P er
soner, navnlig af Officersstanden i deres Boliger. En R evolu
tionsregering danner sig, som kalder Borgerne under Vaaben,
erklærer Dynastiet for afsat, lover at sammenkalde Rigsdagen,
hvis den ikke er sam let, og Udraaber Kong Carl den fem tende
til Konge. Den svensk norske Minister maa da strax modtage
Valget paa sin Herres Vegne og love det danske Folk, at Dan
mark skal som et frit Rige forenes med Sverig og Norge ved
fæ lles Kongehus, Udenrigsstyrelse og Organisation af F orsvars
væsenet, sam t en Konstitutionel Forbundsforfattning, med h en
syn til disse Anliggender — Alt under forbehold af de lovlige
Representationers Samtykke.
Skal alt dette lykkes, skal det gjøres umuligt for Modstan
derne at fremkalde Kamp i Hovedstaden eller i nogen af Pro-
vindserne, skal man kunne være sikker paa, at Rigsdagen stad
fæster det Foretagne, da ere endnu følgende Vilkaar at op
fylde.
Et Svensk-Norsk Troppekorps gaar, sam tidigt med at Hoved
slaget sker, over til Jylland. Det maa udspredes, at de komme
for at beskytte Jylland mod et muligt tydsk Indfald og Besæ t
telse. For at dølge Forberedelserne maa en Øvelseleir dannes
ved Strømstad eller paa et lignende beleiligt liggende Sted, og
Øvelser med Transportfartøjer foretages i Skærgaarden i den
nærmest forudgaaende Tid. En m indre Troppstyrke sam les i
Skaane. Saasnart Forandringen er sket i Kjøbenhavn, maa
Kong Carl komme selv til Malmø for at kunne komme til Ivjø-
henhavn i det Øjeblik R igsdagen har valgt Ham.
For at Sverig og Norge med Tryghed skulle kunne indlade
sig paa Sagen, maa en fransk Eskadre gaa ind Østersøen, efter
ladende et par Skibe paa Kjøbenhavns Rhed (for at proviantere),
og iøvrigt spærrende den russiske Flaade Adgangen til Sveri
ges kyster, navnlig til Gothland. Endvidere maa Frankrig y d er
ligere f o r s i t v e d k o m m e n d e a l e n e (England kan man
ikke stole paa) garantere Sverig-Norge mod landtab i F in
marken.
Endelig maa der være Sikkerhed for, at Preussen ikke læ g
ger H indringer ivejen for Kongevalget og Unionen. Denne