70 / 605
60
En københavnsk Revolutionsplan
engang faaet Livskraft, og i en af Vintermaanederne
1864— 65 er det da, at v. Qvanten faar Revolutionsplanen
tilsendt, at dømme efter den Omtale, som deri findes, af
Jules Hansens Møde med Bismarck i Biarritz, der havde
fundet Sted i Oktober 1864.
P lanen er maaske snarest at datere til Slutningen af
1864, hvis m an sætter den i Forbindelse med Polemiken
»om at rydde Kongen afvejen«, som rasede i Aarets sid
ste Maaned. Striden aabnedes af Nationalbankdirektør
C. Liebenberg, der i en Pièce »Om at rydde Kongen af
Veien m. m.«, som efterfulgtes af talrige Indlæg fra begge
Sider1), forsøgte en Mistænkeliggørelse af de sk and in a
viske Liberale. Med nedenstaaende Plan for Øje maa
man indrømme, at Beskyldningerne for højforræderiske
Tendenser ikke h a r været helt grebet ud af Luften.
Det skal ikke kunne siges, hvem der er Fader til denne
Plan, som i al sin fantastiske Umulighed er k a r a k te ri
stisk for den Desperation, som kan bemægtige sig Sin
dene efter en tab t Krig. Rosenberg er det ialfald ikke,
at dømme efter de Breve, der er bevaret fra ham til v.
Qvanten. Dokumentet selv giver ingen Oplysning des-
angaaende; v. Qvanten, der aabenbart h a r været en dis
kret Mand2), h a r formodentlig bevidst udslettet de Spor,
der kunde røbe Ophavsmanden og bringe ham i F o r
træd. Det er kun en Afskrift, vi h a r for os, og som Fe jl
skrivningerne viser, er denne besørget af en Svensker,
dog ikke v. Qvanten selv. Egenhændig af ham er d e r
imod den tilføjede Notits, som viser, at Planen virkelig
‘) Jvf. ogsaa C. Rosenbergs Blade til Menigmand fra Danske Skan
dinaver. III: Ville Skandinaverne »rydde Kongen af Vejen«? Kbhvn.
1865. — N. Neergaard: Under Junigrundloven. II, 2. 1916, S. 1557 f.
2) Det fremgaar saaledes af Brevene, at han har været Formidler,
da der i dybeste Hemmelighed skulde udbetales Understøttelse fra
svensk Side til Rosenberg, efter at denne i 1866 af politiske Grunde
var blevet afskediget fra sin Stilling som Fuldmægtig i Kultusmini
steriet.