13 / 49
— 11 —
Rosenstand-Goiske, advarede de unge danske Talenter
mod at kopiere deres Klagetoner og Svulst. Et Minde
om denne Form for Skuespilkunst lever endnu i Vittig
hedsværket »Kærlighed uden Strømper«, som blev skre
vet, da Franskmændene havde resideret her i fem Aar;
Rahbek fortæller, at ved en Privatopførelse, hvor Wessel
selv agerede med, blev de høje Steder i Stykket spillet
højtragisk, de kælne smeltende, og de lave lavt, alt i
dybeste Alvor.
Acteurerne skulde være Hoffet til »Ziir og Honneur«.
De kostede mange Penge, alene i 1767 30.000 Rdlr.,
medens Majestætens Udgift samme Aar til Skuepladsen
paa Kongens Nytorv kun var 7000 Rdlr. Franskmændene
forringede Aristokratiets Interesse for den hjemlige Scene,
hvor man ganske vist spillede bedre Komedie, men kun
talte »det gemene Sprog«, som Jean de France siger, og
ikke havde Raad til at iføre sig de Franskes elegante
Rokokoklæder. Naar de erfarede, at deres danske
Kolleger forberedte en fra fransk oversat Nyhed, kastede
de sig med Iver over Indstuderingen af Originalen og
naaede derved til Skade for de Danske at faa Première
først. Meget karakteristisk for Tiden var det, at den
franske Roghandler Philibert udgav Repertoiret i fjorten
pragtfulde Bind under Fællestitlen »Théâtre Royal de
Dannemarc« og solgte det »avec Permission du Roi«.
Den lille Svækling lod altsaa, som om den danske Skue
plads ikke var grundlagt af Ludvig Holberg.
Majestæten optog Skuespillerne i sin Omgangskreds og
gjorde sine skiftende Yndlinge til »Chef du spectacle«.
Ikke uden Bitterhed skrev Kammerherre Gregers Juel i
et Brev fra Marts 1767: »Det er god Tone nu til Dags at