16 / 49
— 14 —
En Røst i Samtiden, Overpræsident U. A. Holsteins,
giver os Oplysning om, hvorledes han egentlig spillede.
Han skriver, at Kongen agerede som »en god, gammel
Skuespiller«. Det vil med andre Ord sige, at hans Spil
var uden personligt Indhold; han efterabede blot sine
Franskmænds stereotype Manér, deres gravitetiske Paryk
stil, som mindede om de kunstigt klippede Træer og
Hække i Tidens Haveanlæg. Paa en Skammel i første
Kulisse sad Rollens egentlige Fremstiller, Monsieur la
Tour, og sufflerede, og da Kongen talte udmærket Fransk
og ejede et vist Imitationstalent, er det sandsynligt, at
hans Spil har haft den Virkning, man yndede. Hvid og
rød med sin Krumsabel draget til Mandsmodets Pris har
han lignet en commédia dell’arte Statuette af Meisse-
nerporcelæn.
Tilskuersalens Gulv kunde hæves i Højde med det
horisontale Scenegulv, hvorved hele Rummet blev for
andret til én stor Sal, som udmærket egnede sig til Ma
skerade for c. 800 Deltagere. Under Skæret fra Krystal
kroner ovre fra Slottet fejrede Rokokoens Formglæde
Triumfer. Kulisserne skjultes under store Lærreder malet
i samme antikke Stil som Tilskuersalen, og Logerne blev
omdannet til smaa Kabinetter, hvor man spillede Hasard,
og hvor Støvlet-Kathrine, efler hvad Professor Suhm for
tæller, demaskeret spillede Pharao med Kongen og lærte
ham »brav at drikke Punch«. Midt i Hvirvelen blev her
det næstsidste Kapitel af Struensees fyrstelige Eventyr
udspillet. Rag disse dagligdags Linjer i »Adresseavisen«
fra 1772 skjuler sig hans Skæbnes Resegling, hans Fængs
ling efter Maskeraden, og derigennem Afslutningen paa
et farverigt Kapitel i Danmarks Historie: