DetKongeligeHofTheater

Paaklædningsværelser, navnlig da Adgangen til Slottet

var saare bekvem, men hvad der kraftigst gør det af med

Traditionen er den Kensgerning, at Hofkleinsmeden

skruede Vinkeljern paa Dørene, naar Theatret skulde be

nyttes til Maskerader.

Hofrevolutionen, som forandrede mange af Statens

Forhold, ændrede ogsaa Hoftheatrets Tilværelse. Krav

om Sparsommelighed medførte, at Franskmændene fik

deres Afsked i 1773. Skønt de ofte spillede gratis, havde

de i de forløbne seks Aar ikke dannet nogen Rod i

i Byens Befolkning. Afrejsen blev kun beklaget af Skue

spillerindernes Tilbedere, medens Kritikeren Rosenstand-

Goiske og senere Rahbek betragtede den som et Held

for den nationale Skuespilkunst.

Hoftheatrets tilfældige Afbenyttelse begyndte nu. En

italiensk Opera optraadte, understøttet af Kongen, vek

selvis dér og paa Kongens Nytorv, og skønt Sangerin

dernes urimelige Aktion og paagaaende Hilsener til

Venner i Parket og Loger stødte adskillige Tilskuere,

bragte Kapelmestrene Sarti og Scalabrini Liv i vort

fattige Musik-Repertoire. Opera seria vekslede med Opera

buffa, og Scalabrini sendtes til Ralien for at engagere

nye Sangere og hjembragte en Kunstner, som fik stor

Betydning for vor Ballets første Udvikling, Balletmester

Galeotti. Men den italienske Opera fik ikke stærkere

Tag i Befolkningen end den franske Komedie havde

haft, og i 1778 afskedigedes den. Samme Aar (7. Febr.)

opførte »Det dramatiske Selskab« Johannes Ewalds

Syngestykke »Balders Død«, hvis lyriske Skønhed gjorde

et stærkt Indtryk paa Publikum, skønt Stykket blev

givet uden Musik og i et tarveligt Udstyr. Digteren

— 17 —