23 / 49
— 21 —
Sprog, fordi en urigtig Udtale af fremmede Ord »alt for
ofte hos vore Skuespillere af begge Køn røbede en for
sømt Opdragelse og Mangel paa fornøden Kultur«. Et
Abonnement til billige Priser blev sat i Gang, og fra
1812 fik Eleverne Prædikat af »Skuespillere ved Hof-
theatret«, og da Komediehuset paa Kongens Nytorv var
lukket om Søndagen, kunde Forestillingsindtægten bære
alle Skolens Udgifter, saaledes at den ikke kostede Stats
kassen noget. Der blev endog Raad til at holde Karet,
men Vognmanden klagede over, at Eleverne misbrugte
denne Flothed. I Begyndelsen underviste Rahbek gratis
»alene af Kiærlighed til Skolens Fremgang« og holdt de
Forelæsninger, som blev trykt i hans Bog »Om Skue
spillerkunsten« (1809), der indtil Dato er den eneste
egentlige Lærebog paa Dansk i scenisk Kunst. Dens
knudrede Sprog gør den ret utilgængelig for en moderne
Læser, men Forfatterens Krav om Naturlighed i Spillet
er endnu gyldigt. Dog, efterhaanden som Skolens egent
lige Bærer, Michael Rosing, blev svagere — han maatte
som gigtsvag Krøbling bæres til Timerne — tabte Rah
bek Herredømmet over Eleverne. Den lærde Mand var
langt betydeligere som Teoretiker end som Praktiker;
han studerede, skrev og snakkede, men naar det gjaldt
om at handle, var han ubeslutsom og svag. Det frem-
gaar af Skrivelser, at han ligesom mangen anden distræt
Skolemester havde svært ved at holde Styr paa Klassen.
De bedste af Eleverne, Haack, Carl Bruun og Jomfru
M. E. Thomsen, kom snart i Virksomhed paa National
scenen, og for de ringere blev det efterhaanden menings
løst at holde Skolen oppe. Alligevel var det en Sorg for
Rahbek, da den i 1816 »blev et Offer for sine Avinds-