![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0026.jpg)
— 24 —
hed sin Lærer, P. J. Larcher, der pryglede Børnene med
en tynd Spanskrørstok for at skaffe sig Respekt. Men
da hun den 8. Februar 1826 havde spillet i »Hans og
Trine«, slog hendes Befrielses Time: En høj, slank Mand
med et klogt Ansigt kom op paa Hoftheatrets Scene,
tog hendes Hænder og takkede hende. Det var Dr.
J. L. Heiberg; Mødet mellem disse udødelige Mennesker,
den 13-aarige Balletelev og den 35-aarige Digter, betød
Vendepunktet i hendes Liv. Omtrent samtidig indtraf et
andet Møde, der ogsaa satte dybe Spor, omend af en anden
Art. Meddelelsen herom, skrevet af Grevinde Danners
Haand, har ikke tidligere været kendt af Offentligheden:
»Veed De vel, mine Herrer, sagde Kong Frederik den
Syvende ofte ved Taflet, paa hvilken Maade min kjære,
lille Kone introducerede sig hos mig, da jeg første Gang
saa’ hende? Det Kgl. Theaters Danseskole var paa Hof-
theatret; netop som Prøven var begyndt, kom jeg der
ind; en lille Pige med lyst, krøllet Haar kom dansende
ind fra Koulissen med et Neg i Haanden, men idet hun
løb forbi, traadte hun mig paa Foden — se saaledes
var vort første Møde; jeg tænkte ofte paa den lille Pige,
men saa’ hende da først igen som voksen hos en af
hendes Veninder«.