DetKongeligeHofTheater

— 26 —

Adgang fra Buegangene end de gamle Vindeltrapper,

thi »dersom der udbrød Ild, var Tilskuerne ikke uden

Fare«.

Det var ikke til den danske Scenekunsts Fremme, at

Christian den Ottende ydede de c. 19.000 Rdlr., som Om

bygningen kostede. Hensigten var at skaffe den italienske

Opera, der begyndte sin gloriøse Virksomhed paa Vester

bro, et smagfuldt Lokale. Understøttet af Kongen og be

undret af det gode Selskab fordrejede Truppen i den

følgende Tid Kjøbenhavnernes Hoveder med Donizettis

Operaer. Den Popularitet, som ikke timedes Christian

den Syvendes Italienere, opnaaede Christian den Otten

des Kammersangere i altfor høj Grad. Alle kappedes om

at vise dem Opmærksomhed; Tenoren Rossi kunde ikke

gaa i Fred paa Gaden for enthousiastiske Tilbederinder,

Byens fornemme Damer studerede Italiensk og aflagde

Visit hos Truppens Primadonna, Signora Forconi.

Det nyttede ikke, at Direktionen paa Kongens Nytorv

advarede Ministeriet mod at støtte Mængdens Tilbøjelighed

»saavel for det Nye og Fremmede, som for det, der har

sin eneste Interesse i en stærk udvortes Effect«, og det

hjalp heller ikke, at den erklærede, at Italienerne »svæk

kede Publicums Interesse for højere dramatiske Kunst-

Præstationer og formindskede Søgningen til det Konge

lige Theaters Forestillinger«. I Offentlighedens Bevidst

hed var de fremmede Sangere Repræsentanter for Kun

stens solrige Vidunderland, hvis Skønhed Bournonville

nylig havde skildret i »Napoli«, og hvor Thorvaldsen

havde skabt sin Verdensberømmelse. Virkningsfulde Slag

mod Manien kunde ikke rettes gennem officielle Skri

velser, men ved at optage en Konkurrence og ved at paa-