— 26 —
Adgang fra Buegangene end de gamle Vindeltrapper,
thi »dersom der udbrød Ild, var Tilskuerne ikke uden
Fare«.
Det var ikke til den danske Scenekunsts Fremme, at
Christian den Ottende ydede de c. 19.000 Rdlr., som Om
bygningen kostede. Hensigten var at skaffe den italienske
Opera, der begyndte sin gloriøse Virksomhed paa Vester
bro, et smagfuldt Lokale. Understøttet af Kongen og be
undret af det gode Selskab fordrejede Truppen i den
følgende Tid Kjøbenhavnernes Hoveder med Donizettis
Operaer. Den Popularitet, som ikke timedes Christian
den Syvendes Italienere, opnaaede Christian den Otten
des Kammersangere i altfor høj Grad. Alle kappedes om
at vise dem Opmærksomhed; Tenoren Rossi kunde ikke
gaa i Fred paa Gaden for enthousiastiske Tilbederinder,
Byens fornemme Damer studerede Italiensk og aflagde
Visit hos Truppens Primadonna, Signora Forconi.
Det nyttede ikke, at Direktionen paa Kongens Nytorv
advarede Ministeriet mod at støtte Mængdens Tilbøjelighed
»saavel for det Nye og Fremmede, som for det, der har
sin eneste Interesse i en stærk udvortes Effect«, og det
hjalp heller ikke, at den erklærede, at Italienerne »svæk
kede Publicums Interesse for højere dramatiske Kunst-
Præstationer og formindskede Søgningen til det Konge
lige Theaters Forestillinger«. I Offentlighedens Bevidst
hed var de fremmede Sangere Repræsentanter for Kun
stens solrige Vidunderland, hvis Skønhed Bournonville
nylig havde skildret i »Napoli«, og hvor Thorvaldsen
havde skabt sin Verdensberømmelse. Virkningsfulde Slag
mod Manien kunde ikke rettes gennem officielle Skri
velser, men ved at optage en Konkurrence og ved at paa-