241 / 318
234
at jeg havde gjort Journalisten Rafael til Jøde i
Stedet for til Kristen, uagtet Frugten af Ka
lifens Æventyr netop er, at han ved at gøre
Bekendtskab med ham faar et Begreb om, hvor
ledes de forfulgte Jøder i vor Tid vilde komme
til Magt og Ære. En anden Anmelder bebrej
dede mig, at jeg havde ladet Fremstilleren af
Rafael kopiere Redaktør G o ld schm id t, uagtet
den paagældende Skuespiller optraadte med sit
naturlige Ansigt uden Spor af tendentiøs Ma
skering. En tredie kunde ikke se nogen anden
Tendens i den satiriske Æventyrkomedie, end
et Udbrud af mit fanatiske Jødehad. Og dog
er den nobleste og mest sympatetiske Person i
Stykket Jøden Jussuf, der med ædel Resignation
afslaar den ham tilbudte Krone og Fyrstedatter
for at værne om Kalifens Ret.
Men det var ikke nok, at Kalifen blev be
skyldt for Brud paa alle æstetiske og drama
tiske Love. Der blev ogsaa udgivet en Bro
chure af en Forfatter, der kaldte sig „S ø ren
s e n “ og opfattede det hele Stykke som en
majestætsforbryderisk Satire rettet imod Kongen
af Danmark — !
Heldigvis havde jeg allerede den Gang
lært: ikke at lade mig overvælde af deslige