239 / 318
Mistro hans Ansigt.
Han tog en Noterbog
frem, og spurgte halvt hviskende: Hvormange
Aktier maa jeg notere Dem for?
— Mig? Slet ingen, naturligvis — sva
rede jeg.
— Men hvorfor ikke? Der er nok af dem
— over et Par Hundrede! — vedblev han fri
stende.
— Saa meget desbedre for Dem, men je g
kan ikke jobbe med Kasino-Aktier!
— De er jo saa vis i Deres Sag, og endda
vil De ikke risikere Noget, men m ig , der ikke
kender en Smule til det nye Stykke, raader
De til at vove en hel Kapital paa den store
Handel. . . —fortsatte han rystende paa Hovedet.
— Nu vel! udbrød jeg utaalmodig. Jeg
kan give Sikkerhed for, at jeg mener, hvad jeg
siger, uden at indlade mig paa nogen Delag
tighed i Deres Aktiehandel. Køb, som sagt,
saa mange Aktier, som De kan faa til Dagens
Kurs, og henlæg efter Behag et Par Stykker
eller et Par Snese, som om de var købte for
m in Regning. Jeg forlanger ikke, at De nu
skal sige mig hvormange, men jeg giver Dem
Ret til, om en Maaned at præsentere mig det
hele Antal af de henlagte. Saa erstatter jeg