237 / 318
230
Det viste sig at være en Handlende, af
hvem jeg nogle Gange havde købt Cigarer.
— Har De igen afkøbt en falleret Fabri
kant et mageløst Parti Cigarer, som De kan
sælge mig for næsten Ingenting? — begyndte
jeg for at slaa ind i hans Stil.
— Ak nej! Det er en Sag, jeg vilde spørge
Dem til Raads om — en Velfærdssag! — for-
sikkrede han højtideligt.
— En Velfærdssag? — gentog jeg forundret.
— Ja! Paa Deres Ja eller Nej kan jeg
vinde eller tabe Tusind Rigsdaler — maaske
det Dobbelte!
— Hilleden! Hvorom er da Spørgsmaalet?
— Blot: om De troer paa det nye Stykke,
der skal opføres i Overmorgen!
— „K a lifen p aa Æ v e n t y r ? “ — Ja, na
turligvis tror jeg fuldt og fast paa det. Ellers
vilde jeg hverken have skrevet det eller ladet
det opføre.
— Tror De virkelig se lv , at det vil blive
et Kassestykke?
— Ja vist! —
— Ganske oprigtigt?
— Sig mig ganske uforbeholden: H vad