225
ningskraft. Den gode Kaptain Mundt var meget
paastaaelig, naar han engang gjorde et Forslag,
og jeg beraabte mig forgæves paa, at det stred
mod al Teater-Økonomi at spare paa Stykker,
der er
en vogue,
og afbryde en Succes. Vor
juridiske Medbestyrer havde ingen Mening om
Spørgsmaalet, men da det nærmest var af øko
nomisk Natur, holdt han med Økonomen og
jeg blev saaledes overstemt.
Det nye Stykke blev nu forceret frem —
endogsaa med Opofrelse af en Spilleaften, der
maatte anvendes til Generalprøve, og da det
med Undtagelse af anden Forestilling en hel
Maaned igennem hver Aften bragte den røde
Lygte ud, saa fik Jeppe-Begejstringen god Tid
til at fordampe. Og da Turen efter 6 Ugers
Forløb kom til de tre tilbageholdte Forestillinger
af „Jeppe paa Bjerget“, gav Genopførelsen det
for Kaptain Mundts Økonomi uheldige pekuniære
Resultat, at, mens Billetsalget ved 7de Op
førelse var bragt op til 907 Rigsdaler, der upaa-
tvivlelig havde været naaet ved hver af de tre
sidste Forestillinger, hvis disse var givne
umiddelbart efter de foregaaende, saa sank det
nu, efter at Stykket havde hvilet i 6 Uger,
ned til
15




