226
ved ottende Opførelse 321 Rd.
„ niende
„
194 „
„ tiende og sidste
502 „
Lægges hertil Tabet ved den sløjfede Spille
aften, er der næppe noget Spørgsmaal om, at
Kaptainens Sparsommelighed havde kostet Ka
sino et Par Tusind Daler.
Det nye Stykke, der mod min Vilje kom
i Vejen for Jeppeforestillingerne, var min Æven-
tyrkomedie „K a lifen p aa Æ v e n t y r “.
Ideen til dette Helaftenstykke fik jeg ved at
læse W ilh e lm H a u ffs „Marchen“ „Kalifen som
Stork“. Naturligvis kunde Handlingens Hoved
indhold, Kalifens Forvandling til Stork og hans
Oplevelser blandt de andre Fugle, ikke bringes
paa Scenen, men da jeg fandt paa at lade ham
benytte Trylleringen til en Rejse „tusind Aar
og tusind Mile bort“, saa formede Planen sig
efterhaanden dramatisk og uafhængig af det
tyske Æventyr. Imidlertid indsaa jeg, da jeg
i 1855 vilde udarbejde Stykket, at Episoden
under hans Ophold i vor Tid, der bringer ham
i Kollision med de moderne Institutioner, som
den Gang bredte sig over to hele Akter, var
altfor smaastilet og vidtløftig anlagt til den
æventyrlige Ramme, saa opgav jeg hele Planen,




