personerne blev udeladte, og et Taarn væltede
ind paa Skuepladsen paa Grund af det ufær
dige Maskineri, saa var det ikke underligt, at
Enhver, der kun kendte Stykket af denne usam
menhængende Prøve, maatte faa en underlig
Forstaaelse deraf. Især Kaptain M und t, der
tunghør, som han var, havde overværet den
fragmentariske Sceneprøve i den Tro, at hele
Stykket blev gennemgaaet — var fuldstændig
desorienteret.
Han forlod Prøven, idet han
sagde mig den Høflighed:
— Det maa min Sæl være et fint Stykke,
De har skrevet, for der var flere Steder, hvor
jeg ikke kunde faa fat i Sammenhængen —
men det forstaar sig: jeg hører jo ikke godt.
Uagtet jeg troede, at ingen anden Ikke-
Forstaaende havde faaet Adgang til den vild
ledende Prøve, fik jeg næste Formiddag et ganske
kuriøst Bevis paa, at den baade havde haft en
upaaregnet Tilskuer, og at denne ikke ustraffet
havde betraadt de forbudne Veje.
Om Morgenen, straks efter at jeg var staaet
op, ønskede en Mand, der ikke hørte til min
sædvanlige Omgangskreds, at faa mig i Tale
angaaende en Sag, der var meget magt-
paaliggende.




