274 / 318
267
indtægt sig til lidt over 53000 Rbd. eller —
naar man fratrak Udgifterne til den fremmede
Assistance, der overskred 8000 Rbd. — til
45000 Rbd., mens Teatrets egne Kræfter Aaret
forud havde indbragt mellem ti og elleve Tusinde
mere.
Jeg forudser, at en og anden — endogsaa
velvillig Læser — med en vis fortrædelig For
undring vil betragte de mange Talstørrelser,
der her har faaet Plads imellem mine Erindringer,
uagtet jeg aldrig har lagt Skjul paa, at jeg har
og altid har haft en medfødt Modbydelighed
for alle Cifferhetegnelser lige fra Husnummere
til Aarstal og Logaritmer, men da de Differencer,
der mere og mere gjorde mig det umuligt at
hævde min Stilling som artistisk Teaterdirektør
overfor Kaptein Mundts ejendommelige Økonomi,
bedst kunde illustreres ved store Tal, har jeg
opgivet disse efter mine Optegnelser fra For
tidens Regnskaber. Som Prøve paa, at hans
Økonomi i det Smaa ogsaa kunde fremkalde
Konflikter, der var lige saa irriterende som de,
der drejede sig om større Beløb, skal jeg for
tælle et Eksempel paa hans utaalelige Styver-
sparsommelighed.
Da jeg havde skrevet Vaudevillen „Ridderen“