280 / 318
273
og mit gode Humør, haabede jeg at kunne
hævde min Stilling i det resterende Par Aar,
uagtet jeg var temmelig enig med mig selv,
om ikke at indgaa paa noget tredie Engagement.
Min Tid havde været saa hvileløst optaget,
at jeg tydeligt følte Umuligheden af, at mine
Kræfter ret længe vilde slaa til, naar de For
dringer, der var stillede til dem, skulde fort
sættes.
De fleste Timer af Dagen og Aftenen maatte
jeg tilbringe paa Teatret med Repertoirets Ind
studering, den utaknemmeligste og vanskeligste
af alle Lærergerninger, som nødvendigvis m aa
udføres, og som dog Ingen, selv med den bedste
Vilje og den største Forsigtighed kan udføre,
uden at enhver Rettelse og Forklaring bliver
opfattet som Fornærmelse — og med det uund-
gaaelige Tilsyn ved Forestillingerne, uden hvilket
den Fejlende gerne kaster Skylden paa den
Uskyldige.
Om Morgenen havde jeg næsten hver Dag
den besværlige Opgave at høre paa Personalets
Beklagelser og Begæringer, der ofte var saa
ubeføjede, ja saa barnagtige, at man ikke kunde
betragte dem som forenelige med sund Sans
end sige med kunstnerisk Intelligens. En af
18