278
200 netop er 1600, saa vilde det akkurat koste
Teatret lige saa meget at fornøje Hr. Kaptainen
med Forevisningen af det detaillerede Overslag,
som det efter Sagkyndiges Mening vilde koste
i Et og Alt at sætte Stykket i Scene. „Jeg
stemmer derfor for, at vi sparer de 1600 Rd.,
som Teatret vilde tabe paa det detaillerede
Overslag, og at vi for dem sætter det nye Stykke
i Scene.“
— Under disse Omstændigheder — sagde
Prokurator d’Auchamp — maa jeg som Kasse
direktør beklage: at Teatret ikke bar Raad til
at berede Hr. Kaptain Mundt den ønskede For
nøjelse!
— Saa véd jeg Dævlen brække mig ikke,
hvad Teatret skal med en økonomisk Direktør! —
udbrød Kaptain Mundt, greb sin Hat og forlod
Mødet i Vrede.
Det var netop Ulykken, at den brave Mand
aldrig havde klaret sig dette Spørgsmaal og
derfor troet at løse sin Opgave ved at stille de
mest hensynsløse Fordringer til Enhver, der fik
med Kasino at gøre, at prutte paa Alt, hvad
Kasino skulde betale, om det endogsaa var
nok saa billigt, og at sammenkalde saa mange
Bestyrelsesmøder og forlænge dem saa meget,




