290 / 318
nævnte meget let ved adskillige Replikker kunde
give sig Luft i et: „Ligesaa hos os!“
— Ja, hvad Fanden gjorde saa d e t? Hun
har jo voldt os alle de Ulykker, hun kunde!
Er det
maaske ikke hendes Skyld, atvi har
faaet Hofteatret paa Halsen og mistet vort
gode gamle Personale? — udbrød Kaptainen.
— Jeg er ogsaa af den Mening,
atvi ikke
af Hensyn til hende har Grund tilat forkaste
et Kassestykke, der i 1837 blev skrevet om
Grevinde Dubarry, der for næsten Hundrede
Aar siden var Kongen af Frankrigs Mætresse.
Det kan jo aldrig lægges os til Last, om vor
Konges Gemalinde har paadraget sig et Rygte
og udsat sig for et Had og en Foragt, der kan
friste Publikum til at sammenligne de to Grev
inder med hinanden — istemte Prokuratoren.
Jeg maatte indrømme, at begge mine Herrer
Meddirektører havde Ret i deres Paastande, men
fastholdt alligevel min Beslutning: ikke at
bringe Stykket paa Scenen. Netop fordi Grev
inde Danner havde patroniseret Hofteatret, vilde
Opførelsen af Stykket om Grevinde Dubarry
paa K a s in o meget nemt kunne udlægges som
en Privathævn mod hende, og da hun i Følge
sin Fortid og sin Stilling hverken havde und-