288 / 318
281
og valte med Finanserne, behandle ham selv
som Tjener og styrte hans Ministre osv. osv.
Jeg behøver vel næppe heller at dokumen
tere, at der her i Danmark i 1855, efter at
Kongen havde begyndt Aaret med at ophøje
sin morganatiske Ægtefælle L ou ise R a sm u s
sen til L e h n s g r e v in d e D a n n e r, udbredte
sig en almindelig Misstemning over denne
Dames Anvendelse af sin høje Stilling, der
aldeles ikke harmonerede med hendes Fortid —
og at Folkets Uvilje mod „Grevinden“ tiltog
mere og mere, efterhaanden som hun med større
og større Ubeskedenhed efterlignede Grevinde
Dubarry ved at trænge sig frem foran Kongen,
ved at fortrædige det legitime Hof og ved en
umættelig Pengegridskhed.
Det var netop i dette for Kasino trange
Aar, hvori Grevinden havde paaført dette Teater
en overmægtig Konkurrence ved at aabne Hof
teatret for Langes Selskab, og mens det kneb
allerhaardest for at skaffe nyt Repertoire, der
kunde trække Hus, at den ene af mine Med
direktører, Prokurator d’A u c h am p , anbefalede
mig et fransk Toakts Lystspil af Théaulon til
Oversættelse eller Bearbejdelse med den For
sikring, at det var saa tidssvarende, at det uund-