gaaeligt vilde fylde Huset uberegneligt mange
Gange.
Stykket hed
„La comtesse du tonneau“
og fremstillede et Sammenstød mellem G rev
inde D u b a rry og hendes Søskendebarn, en
fattig men hæderlig Sypige, som den mægtige,
men foragtede og forhadte Kusine havde for
nærmet, og som ved en ligeledes af den grev-
indiserede Kurtisane fornærmet Vikomte bliver
ført sammen med Kongen og Grevinden og
faar Lejlighed til at hævne sig paa den Over
modige ved at vise sin Magt til at styrte hende,
skønt hun nøjes med at bringe hende til at
erkende denne Skaansel.
I næste Bestyrelsesmøde maatte jeg, efter
at have gennemlæst det franske Stykke, er
kende, at det var et af de uskyldigste Billeder,
som det andet Kejserdømmes Teaterforfattere
havde tegnet af Hoflivet under Regentskabet
og Ludvig den Femtende, og at det som alle
Théaulons Arbejder var pikant og underholdende,
men jeg erklærede desuagtet, at jeg ikke vilde
have noget at gøre med dets Oversættelse og
Opførelse, fordi Publikum ufejlbarlig vilde finde
adskillige Ligheder mellem Grevinde Dubarry
og Grevinde Danner, og at Uviljen mod Sidst




