295 / 318
som jeg haabede at kunne have færdig til Op
førelse i de første Dage af December.
Allerede i Slutningen af November havde
jeg fuldført Oversættelsen, som jeg, da Ord
spillet i Titelen („
Tonneau
“, Tønde, i Modsæt
ning til „
B a r r il
“, Bimpel) ikke kunde gengives
paa Dansk, havde kaldt „ G r e v in d e n og h e n
d e s S ø s k e n d e b a r n “, efter de to i S tykket
optrædende Hovedpersoner.
Jeg havde ikke
forandret det Mindste af Handlingen i den franske
Original og kun i Kupletterne tilføjet Fo rk la
ringer, som Théaulon havde fundet overflødige
overfor sit Publikum , der var tilstrækkelig be
kendt med Grevinde Dubarrys Historie, mens
jeg omhyggelig havde vogtet mig for at over
føre Stikord fra de danske Grevinde-Farhold til
Betegnelse af de franske.
Ved Oplæsningen vandt „Grevinden og
hendes Søskendebarn“ fuldstændigt Bestyrelsens
Bifald, og da Manuskriptet havde været fore
lagt Kasinoteatrets Censor, var der kun to
Linier i en af Sangene, som han ønskede for
andrede, nemlig Vikomtens Y tring om Ludvig
XV ’s Afhængighed af Grevinde Dubarry:
„Endskønt hun først har hele Folket budet,
Hvad nu hun byder ham tilsidst.“