293 / 318
som Frederik den Fjerdes Mætresse og Med
hu stru avanceret til F y r s t i n d e a f S l e s v i g
og derpaa, straks efter Dronningens Død til
at blive kronet som hendes Efterfølgerske, og
Frederik den Syvende havde jo ingen legitim
Dronning, hvis Død skulde afventes.
Han
havde ved to Skilsm isser sørget for at Dron-
ningestolen var ubesat, og Grevinde Danner
havde allerede erhvervet en indtil Skamløshed
tjenstivrig journalistisk Garde, der med zopyrisk
Selvopofrelse gjorde alt muligt for at forberede
og fremskynde sin Patronesses Tronbestigelse.
Mens den uafhængige Presse med fuld Føje og
T ilslutning af den ærekære Del af Nationen
betegnede det mørkeste Punkt i vore Hof- og
Regerings-Forhold, som den af Hensyn til
Kongen ikke vilde navngive, med den uper
sonlige Benævnelse: „ D a n m a r k s S o r g og
U l y k k e “ — generede „Dannerskjaldene“ sig
ikke for baade paa Vers og Prosa at lovsynge
Kong Frederik, „fordi han havde valgt en Kvinde
af Folket til Hustru, og derved knyttet Landets
Børn nærmere til sig ,“ ja, hvor Kongen kørte
gennem Æ report, anbragte man ikke blot hans F,
men ogsaa hendes L under den kongelige Krone,
der prydede Triumfbuen.