292 / 318
førte nemmere til Maalet, end Fortjenester og
Anciennitet, var det intet Under, at alle Lykke
søgere stormede til Bagtrappen og overbød hin
anden i Lovsange over deres Patronesse. Hun
havde allerede vundet et Par af de mest ud
bredte Hovedstadsblade, og flere end en af
Folkelederne gik hende til Haande med Raad
og Daad. Der var kun et Skridt tilbage for
hendes Magtsyge og Ærgerrighed, og det var
ilt opnaa Dronninge-Værdigheden, og der taltes
temmelig højt om, at dette Skridt skulde for
beredes ved hendes Udnævnelse til „H e rtu g-
inde a f V a g r ie n “.
I vor Tid vil man maaske ikke have let
ved at forestille sig, hvor blameret et Rygte
den paagældende Dame havde paadraget sig,
mens hun hed Jom fru R a sm u s s e n , og hvor
megen Uvilje hun havde ophobet om sig som
Grevinde Danner. Hendes Samtidige, der havde
faaet Besked derom, indsaa tilfulde, hvor megen
Grund hun havde til at ønske sig et nyt Navn
og en Titel, der gjorde hendes Rygte uangribe
ligt. Og hvorfor skulde hun ikke eftertragte
at blive baade „H e r tu g in d e af V a g rie n “ og
D ro n n in g a f D a nm a rk ?
Anna Sofia Reventlov var jo i sin Tid