275 / 318
268
og Regissøren efter den vedtagne urimelige Forret
ningsorden skulde forelægge ham som økonomisk
Direktør Listen over de aftenlige Udgifter (uagtet
han slet ikke kendte Stykket), opdagede han
mellem de optegnede Rekvisitter „en Tekop,
der skal slaas itu“ — og følte øjeblikkelig sin
økonomiske Samvittighed oprørt over denne
hensynsløse Ødselhed. „Vil De sige Bøgh, at
den Udgiftspost stryger jeg. Det har aldrig
moret mig at se Porcelæn blive slaaet i Stykker,
og jeg tror heller ikke, at det kan more Publi
kum.“ Regissøren, der kendte Stykket, er
klærede, at det ikke var muligt at undgaa denne
Udgift.
Naar det var en fremmed Forfatter, der
havde bearbejdet Stykket, kan jeg godt forstaa
at det ikke kunde undgaas, men da det er
Bøgh selv, der har bearbejdet det, maa han
sagtens kunne forandre saa meget i Stykket,
at vi kan gøre denne Besparelse. Lad ham
komme herned paa Direktionsværelset, saa skal
jeg nok tale ham til Rette!
Jeg kom. Men med min „mageløse Paa-
staaelighed“ beklagede jeg straks, at han denne
Gang, som saa ofte før, havde prostitueret sig
ved sin Indblanding i en Sag, hvorom han ikke