276 / 318
havde Begreb. Det franske Stykke, jeg havde
bearbejdet, hed
„La tasse cassée
“, Tekoppen
knuses i første Scene af Tjenestepigen, og hele
den pikante Intrige drejer sig fra Først til
Sidst om „den ituslagne Kop“. Den hele Be
kostning vilde være en Kop af de allerbilligste,
som maatte være ituslaaet før Forestillingen
og kun sammenholdt med en tynd Strimmel
Guldpapir for at Skaarene kan falde fra hin
anden ved den letteste Berørelse af Støvekosten,
og en umage Kop, der kan købes for en Marks
penge, kan gerne figurere i 16 Opførelser, og
tilsyneladende slaas i Stykker saaledes, at
Skaarene igen kan sættes sammen til næste
Gang. Det kan maaske saaledes blive en Ud
gift af en Skilling for hver Opførelse af Stykket,
eller i det uheldigste Tilfælde 16 Skilling pr.
Forestilling. Og nu vil De, Hr. Kaptain, idet
De af Styversparsomnielighed stryger denne
Skillingsudgift, umuliggøre Stykket, som Perso
nalet har anvendt 8 Dage paa at indstudere?
— Ja, men som økonomisk Direktør kan jeg
jo ikke vide . . . — faldt han mig her i Talen.
Nu var det min Tur at afbryde ham: Jo, som
økonomisk Direktør maa De netop vide, at
Personalet koster os et Par Hundrede Rigs