313 / 318
306
det mest anstrængende daglige Slid, naar De
vilde staa os bi som æstetisk Konsulent.
— Jeg kan ikke indlade mig paa at være
Raadgiver for Hr. Brun. Han vil hverken for
lange mine Raad eller følge dem — indvendte jeg.
Men nu fulgte den nærmere Forklaring,
at jeg som Konsulent kun skulde korrespondere
med Kasinos Bestyrelse om dramatiske Spørgs-
maal og derfor oppebære samme Honorar, som
jeg hidtil havde havt som Direktør.
— Nu vel! — sagde jeg — det vilde jo
blive det Samme som at betale mig 1200 R igs
daler for i en Sæson at overlade Direktørposten
til Brun, der nok skal lære Aktieselskabet at
nøjes med mindre Indtægter end je g har skaffet,
og vænne Bestyrelsen af med at spilde D irek
tørens Tid og bringe Skuespillerne til at paa
skønne den Humanitet, hvormed de har været
behandlede i m in Tid. Kan De udføre det
diplomatiske Mesterstykke, at overtale Repræ
sentantskabet til at gaa ind paa en saadan
Overenskomst, vil jeg erkende, at det er m in
Sag De har talt, selv om De har været min
Kontraparts Sagfører. —
Saaledes om trent endte den Forhandling.
Hvorledes det derimod lykkedes Prokuratoren