307 / 318
300
indtog sin Plads, saa forstummede efterhaanden
Rygterne om hendes „T ron stræ v “.
At derimod Grevindebladenes T jenstiver
sagtnedes saa hurtigt, kan jeg ikke sige. De
var utræ ttelige i at gentage den Bjørnetjeneste
at overføre paa hende alt, hvad der var skrevet
om Grevinde Dubarry.
„Morgenposten“, der
havde sine fleste Læsere paa Landet, generede
sig end ikke for lige frem at paastaa, at det
for fyrretyve Aar siden skrevne Stykke var en
af mig sammenlavet Satire over Kongens Hustru,
ja den havde endogsaa den Frækhed at fortælle
sine Læsere, at Stykket „fordømtes af Publikum
i den Grad, at Bænkene stod tomme“ — uagtet
det var opført over 40 Gange med enstemmigt
Bifald og større Indtægt end noget andet Hel
aften stykke , ja endogsaa blev givet for udsolgt
Hus den sidste Gang. Ogsaa Dannerskjaldenes
Hyldningsraab til den forhenværende Louise
Rasmussen vedblev at skingre lige skurrende.
„T iden“, der blev redigeret af Lovgiveren R u
g a a r d , afgjorde Spørgsmaalet om hendes Be
rettigelse til Plads under Tronhim len ved den
summariske P aastand:
„D e n , d e r f j a n t e r om , a t en D r o ts