295
det oprindelig bestemte Klokkeslet, vilde Ilden,
der lod til at stamme fra Varme-Apparatet,
først have brudt
ud efter vor Bortgang og
altsaa faaet Tid til at brede sig i 5-—6 Timer
paa den tomme Scene mellem de brændbare
Dekorationer, og
saa var der jo ikke blevet
nogen Opførelse
af „Grevinden og
hendes
Søskendebarn“.
Det var hvad man kalder et Tilfælde, der
saa ud som en Tanke, der baade tændte Ilde
branden og slukkede den.
Aldrig har nogen Forestilling samlet et saa
elegant Publikum i et af vore private Teatre,
som det, der mødte i Kasino den Aften, da
„Grevinden og hendes Søskendebarn“ stod paa
P lakaten for første Gang. Kulisse-Sladderen
havde naturligvis, mens S tykket blev prøvet,
fortalt, at det handlede om en „Grevinde“, der
vilde være Dronning og blev ydmyget af en
honnet Lappeskrædderske, som var hendes
Søskendebarn — det var jo nok for det saa-
kaldte „brede Publikum “, der kun kendte v o r
„Grevinde“ — og da Plakaten fortalte, at
Stykkets Grevinde var den berygtede Jeanne
Vaubernier, Ludvig den Femtendes sidste og af
Historien værst bekendte Mætresse, saa havde




