303 / 318
296
de dannede T ilskuere ogsaa deres Paralleler og
deres Stemning færdige.
Der var Ingen ved Teatret, som et Øjeblik
tvivlede paa, at et S tykke, der angreb den
franske Grevinde, vilde blive opfattet som en
Fornærmelse mod den danske, og kalde hendes
Tilhængere til Kamp med Vægterpiber, Klarinet-
Mundstykker og lignende Instrumenter, og om
det endogsaa kun vilde blive en forsvindende
Minoritet af Teatergængerne, der vilde optræde
som hendes Riddere, saa kunde det ikke nægtes,
at enhver Pibe var i Stand til at gøre mere
Effekt end tyve P ar Hænder, især naar de er
behandskede.
Alle Forventninger om at Stykket skulde
fremkalde en Meningskamp blev imidlertid
skuffede.
Det første Stykke paa Aftenens Program
„En Herre, der følger Damer hjem “ — et
muntert Pariser-Lystspil — var spillet til Ende,
uden at Publikum havde værdiget det synderlig
Opmærksomhed. Man havde hostet, hvisket til
hinanden, set efter, hvad Klokken var, læst paa
Personlisten til næste S tykke og tilkendegivet
sin Tilfredshed med, at Tæppet faldt, med et
næsten uhørligt Klap. Nu gik det op igen for