310 / 318
303
skede jeg, at Tilbudet blev formuleret efter en
forretningsmæssig Overvejelse mellem Besty
relsen og mig og ikke vedtaget ved en Over
rumpling efter en splendid Frokost.
Denne Udtalelse tilfredsstillede baade Hr.
Brun, de to Bestyrere og vor Vært.
Mine
Meddirektører og jeg besluttede, at vi straks
vilde aftale det Tilbud, der skulde gøres. Vor
Vært, der — det være sagt til hans Æ re! —
ikke havde nogen Anelse om, hvad der var i
Gære, gik ud af Spisesalen. Brun gik bort og
overlod sin Sag til Prokuratoren. Mellem denne
og mig foregik nu Forhandlingen. Kaptainen.
der altid havde sin slette Hørelse at skylde
paa, naar han vilde holde sig udenfor en Sag,
der kunde volde Fortrædeligheder, deltog ikke
i Diskussionen.
— For at undgaa Vidtløftigheder vil jeg-
bede Dem tro mig paa mit Ord og spare mig
for overflødige Motiveringer og Forklaringer —
begyndte jeg.
— Vedtaget! — svarede Prokuratoren.
— Dernæst vil jeg bede Dem forudsætte,
at jeg kender Situationen og kender Hr. Bruns
Teaterliv.
— Det kan jo ogsaa forudsættes.