

308
dog fortælle lidt om de nærmeste Følger af
min Bortgang.
Min Efterfølger vilde lige straks ved den
første Sæsons Begyndelse give Publikum et
slaaende Bevis for, „at hans Forgænger ved sin
uretfærdige S trænghed havde bortskræmmet
dygtige Forfattere ved at forkaste deres fo rtrin
lige S ty kk e r“ — og han valgte til Eksempel
herpaa at aabne sin første Sæson med Opførel
sen af J u l i u s G e r s o n s Lystspil: „D e t v a r
g o d t g j o r t ! “ som jeg havde forkastet i to
eller tre Omarbejdelser. Resultatet af denne
Appel til Publikum blev en saa eksemplarisk
Fiasco, at T ilskuerne havde forladt deres Pladser
førend Tæppet faldt. Da dette ulykkelige Original
arbejde ikke kunde udfylde den første Forestil
ling, havde han til at udfylde den valgt B a u r e n -
f e ld t s T reaktsstykke „ F a ta M o r g a n a “. Hvis
det skulde bevise, at jeg havde gjort Uret i at
afholde mig fra Oversæ ttelser af tyske Lystspil,
forfejlede ogsaa det sin Virkning, ti det blev
eksemplarisk udhysset. Ovenpaa den yderst
uheldige Debut fulgte et nyt Uheld, idet Hr.
Brun uden det kongelige Teaters Tilladelse
under et andet Navn havde omarbejdet og ladet
Personalet indstudere den samme Teater til