204 / 249
202
Peter Henningsen
106 Ibid., s. 222.
107 Ibid.
108 Ibid., s. 225.
109 Ibid., s. 226f. For Københavns vedkommende, se Peter Henningsen: Misericordia. Tiggere,
husarme og andre fattige i København, 1500-1800, Peter Henningsen (red.): Patrioter og
fattigfolk. Fattigvæsenet i København ca. 1500-1850, 2005, s. 30ff.
110 Catharina Lis & Hugo Soly som anført, s. 129.
111 Bronislaw Geremek som anført, s. 228.
112 Ibid., s. 229; Ian Farr: Artisans in Europe 1300-1914, 2000, passim.
113 Lars N. Henningsen: Fattigvæsenet i de sønderjyske købstæder 1736-1841, 1978 s. 96f.
114 Anne-Marie Dubler som anført, s. 73-76; Sachsse & Tennstedt som anført, s. 111.
115 Rudolf Endres: Das Armenproblem im Zeitalter des Absolutismus, Franklin Kopitzch
(Hrsg.): Aufklärung, Absolutismus und Bürgertum in Deutschland, 1976 s. 230f; Sachsse
& Tennstedt som anført, s. 111.
116 Norman Longmate som anført, s. 17f; Paul Slack som anført, s. 36f.
117 Norman Longmate som anført, s. 18. Med tiden lempedes den restriktive Act of Settlement
dog noget. I 1697 bestemtes det f.eks., at personer med et certifikat fra deres hjemsogn,
hvor dette accepterede at underholde vedkommende i tilfælde af armod, ikke kunne sen
des hjem, før de rent faktisk faldt det nye hjemsted til byrde. I 1795 blev Act of settlement
yderligere forbedret for at hindre, at nogen, uanset hvor fattige de var, blev sendt væk før
de rent faktisk faldt det offentlige til byrde. Dog gjaldt det ikke for gravide, ugifte mødre,
som det kostede mest at underholde og som derfor hørte til blandt de mest upopulære fat
tige, se Paul Slack som anført, s. 36 og Norman Longmate som anført, s. 18.
118 Herom se f.eks. Winfried Schulze: Vom Gemeinnutz zum Eigennutz. Über den Normen
wandel in der ständischen Gesellschaft der frühen Neuzeit, 1987, passim.
119 Ingrid Markussen: Til Skaberens Ære, Statens Tjeneste og Vor Egen Nytte, 1995, 58.
120 Rudolf Endres som ovenfor anført, s. 226.
121 Marc Raeff: The Well-Ordered Police State and the Development of Modernity in Seven-
teenth- and Eighteenth Century Europe, The American Historical Review vol. 80, no. 4,
1975, s. 1222; 1227; Mary Lindemann: Patriots and Paupers. Hamburg 1712-1830, 1990,
s. 49; Robert M. Schwartz som ovenfor anført, s. 3ff.
122 Ingrid Markussen som anført, s. 71.
123 Conny Blom: Tiggare, tidstjuvar, lättingar och landstrykare som ovenfor anført, s. 246f.
124 Se f.eks. Karin Johannisson: Det mätbara samhället. Statistik och samhällsdröm i 1700-talets
Europa, 1988.
125 Mary Lindemann som anført, s. 74f.
126 Ibid., s. 75.
127 Ibid., s. 76.
128 Ibid., s. 77.
129 Juliane Engelhardt: ’’Adel er arvelig, men Dyd maae erhverves”. Den patriotiske bevægelse i
det danske monarki 1780-1799, Fortid og Nutid bd. 3, 2002 s. I68ff.
130 Om Borgerdyds Selskabet, Minerva. Et Maanedsskrift. Januar-Marts 1790, s. 131.
131 Rudolf Endres som anført, s. 225; Sachsse & Tennstedt som anført, s. 128; Juliane Engel
hardt som anført, s. 163-187.
132 Sachsse 6c Tennstedt som anført, s. 126; Mary Lindemann som anført, s. 135-176.
133 F.eks. Augsburg i 1782-83, Berlin i 1774, Hannover i 1785, Lübeck i 1784, Lüneburg i
1776, Mainz i 1786, Strasbourg i 1767 og Wien i 1784, Mary Lindemann som anført, s.
111
.
134 Ibid., s. 112.
135 Om patriotiske selskaber, se f.eks. Juliane Engelhardt: Borgerskab og fællesskab. De patrioti
ske selskaber i den danske helstat 1769-1814, Historisk Tidsskrift bd. 106, hf. 1, 2006, s.