206 / 249
7 Lasternes ulykkelige ofre
Niels Ditlev Riegels i ulykkens forgård.
Børnehuset, 1787
P eter H enningsen
Riegels og Børnehuset
I 1787 publicerede forfatteren og polemikeren Niels Ditlev Riegels en be
skrivelse af det berygtede fængsel Københavns Børnehus på Christianshavn.1
Riegels sprang netop i disse år ud som en af landets heftigste og mest nådes
løse kritikere af den aristokratiske enevoldsstat, og især boltrede han sig i sit
eget tidsskrift
Kiøbenhavns Skilderie,
hvor det ene satiriske stykke efter det an
det så dagens lys. ’Skilderiet, som det populært kaldtes, var et tidsskrift, der
rykkede grænserne for, hvad det var muligt at skrive om uden at blive straffet.
Riegels’ heftighed var nærmest legendarisk og i en række år var han, som hans
biograf, historikeren Morten Petersen, siger det, ’’talk of the town”. Riegels’
navn var identisk med tidens mest agressive systemkritik.2
Den beskrivelse af Københavns Børnehus, som han publicerede i 1787,
og som på de følgende sider bringes i fuld længde, hørte til disse systemkriti
ske skrifter. Institutionen var, dens navn til trods, et decideret fængsel, hvor
forbrydere af forskellige slags blev stuvet bort for kortere eller længere tid.3
En stor del af fængslets klientel bestod imidlertid ikke af hårdkogte forbry
dere, men af fattige tiggere, der havde forbrudt sig mod byens fattiglovgiv
ning, som forbød tiggeri i det offentlige rum. De første par gange en tigger
blev indfanget af byens fattigfogeder, de såkaldte stodderkonger, slap han el
ler hun relativt ’billigt’ med advarsler og nogle måneders tvangsarbejde, men
i gentagelsestilfælde, og da især, hvis man var blevet pågrebet tre eller flere
gange, blev konsekvensen ofte en livstidsstraf i Børnehuset.
Som Riegels påpeger i sin beskrivelse, var der ingen logisk sammenhæng
mellem den begåede forbrydelse og den idømte straf. Det var ældre tiders
barbariske straffemåder, som stadig blev bragt til udførelse i en tidsalder, der
ellers brystede sig af at være oplyst, og af en dømmende myndighed, der for
sømte at følge med tiden.