235 / 249
Lasternes ulykkelige ofre
233
Hver lørdag indleveres regning til Det kongelige Uldmanufaktur over
denne stats fortjeneste på følgende måde:
For 6 pund uld at flække
14 Skilling
En streng klædes- eller Bais-kæde, eller
klædes islet, at skrubbe, kradse, spinde og haspe
5 Skilling
En streng Bais islet-garn og dækkengarn,
som dubleres
7 Skilling
En streng liste-garn at skrubbe, kradse, spinde,
haspe og dublere
7 Skilling
Regnes tiden, der medgår til sligt, ses, at fortjenesten er liden. Gaves ikkun 1
skilling mere for pundet, indkom derfor årligen omtrent 500 Rigsdaler, som
anvendte til statens sikkerhed og nytte, ville indbringe betydelige fordele.
Man kunne derfor undertiden lade uddele kød og klæder. Hint ville styrke
legemerne; disse beskytte dem. Den store mængde syge ville derved, som for
hen anmærket, forringes, især når man tillige sørgede og kunne sørge for, at
klæderne holdtes rene og linnedtøjet blev vasket, hvortil ikkun hver ottende
dag om sommeren, og hver fjortende om vinteren bruges, der letteligen ind
ses, ikke er tilstrækkeligt. Man burde bedre sørge derfor, at ikke skidenfær
dighed, nøgenhed og sult skulle gøre de herskende sygdomme smitsomme,
til stor skade og ødelæggelse, ikke alene for staten selv, men og for alle stater,
hvormed den står i forbindelse. Det er altid bedre og priseligere at forekom
me et onde, end afhjælpe de derved forårsagede ulykker og ødelæggelser. I
det mindste burde der sørges for, at der havdes tilstrækkeligt vand, og ikke
som nu, lade det komme an på en rende, der, forstoppet eller brøstfældig,
ikke giver det vand, hvorved tørsten slukkes, mad tillaves, og renlighed for
skaffes. Skulle Christianshavn ikke være af den vigtighed, at to render kunne
anskaffes?
Endeligen kommer man til en statsmangel, som skal blive den sidste, da
man allerede forhen i forbigående dels har peget på, dels udmærket de vig
tigste, og denne består, som allerede sagt, i de skranker man sætter inspektø
ren.
Det er uden tvivl en sandhed: at den man betror et foretagendes udførsel,
ham bør man og betro den udforderlige magt. Nægter man ham den, kan
han ikke opnå den tilsigtede hensigt, men kan man ikke betro ham magten,
bør han ej heller vælges. Overbevist om denne sandhed, overdrager man den
valgte kaptajn skibets hele kommando, hvorfor han først efter tilendebragt