Previous Page  146 / 158 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 146 / 158 Next Page
Page Background

opsigelse. I øvrigt har de indstævnte gentaget deres

i kendelsen gengivne procedure. De har tilføjet, at

boligtilsynsrådets afgørelse er truffet efter besig­

tigelse af ejendommene og efter, at samtlige de af

appellanterne fremførte indvendinger mod nedriv­

ningspåbudet er taget i betragtning, og at der ikke

er grundlag for at antage, at afgørelsen helt eller

delvis har været båret af boligtilsynsloven uved­

kommende hensyn. Appellanterne vil herefter ikke

under nærværende, sag, hvor boligtilsynsrådet ikke

er part, kunne anfægte lovligheden af rådets af­

gørelse.

For landsretten er der afgivet vidneforklaring af

de indstævntes advokat B. D. Skjoldbye og af uni­

versitetslektor Ole Krarup.

Lektor Krarup, der er medlem af appellanternes

bestyrelse, har bl. a. forklaret, at de i sagen om­

handlede ejendomme kort efter, at de oprindelige

lejere var flyttet som følge af kondemneringen,

blev taget i brug af unge mennesker. Da der under

denne ukontrollerede benyttelse fandt forskellige

misligheder sted, blev vidnet i efteråret 1966 af

Danske Andelslejligheder bedt om at medvirke til

en organisering af forholdene, hvilket førte til op­

rettelsen af lejekontrakterne med appellanterne.

Vidnet, der som en vennetjeneste gav møde for

Danske Andelslejligheder i fogedretten, havde for­

inden drøftet sagen med appellanternes advokat

Søltoft Madsen og advokat Skjoldbye, der repræ­

senterede Københavns kommune. Under disse

drøftelser gik man ud fra, at opsigelsen var støttet

på lejekontrakternes punkt 3, medens lejelovens §

14 ikke blev nævnt.

Landsretten skal udtale:

Som anført af de indstævnte har appellanterne

ved indgåelsen af de i sagen omhandlede lejemål

været bekendt med, at disse var stridende mod de

i 1963 afsagte kendelser om forbud mod ejendom­

menes benyttelse til ophold, og appellanterne har

ved lejekontrakterne indvilget i at fraflytte ejen­

dommene bl. a. i tilfælde af et krav fra myndig­

hederne om nedrivning. Under disse omstændighe­

der findes appellanterne ikke at kunne påberåbe

sig, at der ikke er meddelt dem en efter lejelovens

§ 14, stk. 5, gyldig opsigelse. Under hensyn til de

anførte særlige omstændigheder tiltrædes det der­

næst af de i kendelsen anførte grunde, at de ind­

stævnte på grundlag af det udstedte nedrivnings-

påbud, hvis lovlighed ikke findes at kunne anfæg­

tes af appellanterne under denne sag, har kunnet

kræve de pågældende lejemål bragt til ophør. Ken­

delsen vil herefter være at stadfæste.