100 / 233
- 90 -
herved m ente man overfor O ffentligheden tyd elig t at kunn e vise, at der ingen
Fuskeri var m ed i Spillet. D e t var den eneste M aade at ho ld e Stien ren
paa; M esterp røven vilde for F rem tiden komm e til at staa som et V idn esby rd
om en højere Rang overfor den F lok Bønhaser, der nu vilde fare hæ rgende
ind over H aandvæ rk ets Enemæ rker.
Om end m an var vel v idende om, at Laugets Bestaaen var en frivillig
Sag, og at m an k u nd e ind rette sig, som man vilde, efter at N æ ring slov en
var tra ad t i Kraft, var dog den T anke, at Lauget nu k u n kom til at hvile
paa G run d lov en s alm indelige Bestemmelse om Forenings#Retten, for Haand#
væ rkeren af den gam le Skole en urim elig Idé. M an levede sig efterhaanden
mere og mere ind i den Forestilling, at Laugsvæ senet vedb lev at bestaa med
de Fo rand ring er, som N æ ring slov en m edførte.
D e t g ja ld t derfo r b lo t om at flikke saa g o d t som m u lig t paa det, der
var bleven tilbage, ved nogle n ø d tø rftig e Bestemmelser, og naar m an saa paa
dem erhvervede den i Næ ring slov en om talte kong l. Con firm ation , var der
maaske en M u lig hed for at redde noget.
Kun g jald t det da om, at disse nye Bestemmelser blev affattede saaledes,
at de d rog G ræ n sen for nye M ed lemm ers O p tagelse saa skarpt, at m an ku nd e
undgaa at optage alle de mange, som nu vilde tage Borgerskab ud en at
besidde de Fæ rdigheder, der sku lde til, m edens Laug sartiklerne g jald t i deres
gam le Form .
D e t er i Overensstemm else m ed denne T ankegang , at de nye Love, som
ud fo rm edes i 1861, inden fo r M alerlauge t benævnedes »T illæ g til Laugsartik#
lerne«, og at m an som O p tagelsesbetingelser fastsatte, at enhver ny indtræ#
dende havde at aflægge en M esterp røve, der sku ld e bedømm es af en af Lau#
gets M ed lemm er ned sat Com ité, at m an bestem te, at enhver M ester sku lde
væ re p lig tig til at lade sin Læ rling aflægge Svendeprøve, og at m an endelig
i en sæ rlig P arag raf (§ 12) lod udtale, at k u n den, der havde aflagt Prøve,
sku lde have Ret til at kalde sig »Mester«.
D et er klart, at ku nd e m an faa kongelig Stadfæstelse paa saadanne
Bestemmelser, vilde der have væ ret v u nd e t en betyd elig Fordel for dem , der
in d traad te i Lauget, og et udm æ rk e t Skilt overfor O ffentligheden.
M en her stød te man paa M o d sta n d fra M ynd igh ederne s Side, fø rst fra
M ag istraten , der pu d sig t nok begynd te m ed at m isforstaa H en sig ten og
op fatte den, som om M en ingen var, at alle, der in d traad te i Lauget, sku lde