- 85 -
dog læ rt H aandvæ rkerstand en : at tænke alvorligt paa de frem tidige Eksistens#
betingelser. H v o r d y b t Kampen om Næ ring sfo rho lden e gik, fremgaar deraf,
at de fleste H aandvæ rkere i politisk H en seende blev drevet over paa kon#
servativ Side, ford i Næ ring sfrihed ens T ilhængere i alt væ sentligt stod paa
liberal Side. M edens M alerlauget saaledes helt deltog i den nationale Be#
vægelse og f. Eks. skænkede 200 Rdlr. til saarede danske Krigere, saa næg#
tede det at slu tte sig til en Takadresse til Kongen for G rund loven .
Selv om de fleste endnu ikke troede paa Laugsvæsenets fu ld stæ nd ige
Ophævelse, saa stod dog Spørgsmaalet: H v ad skal vi gø re? ret truende for
dem, uden at nogen egentlig vidste Udveje.
U d en Tvivl er det T anker paa F rem tiden, der i 1850 faar T illy til at
foreslaa Lauget at danne en U d stilling af G en stande, der var forfæ rdiget af
M alerlaugets M edlemm er. I A u gu st indvarsledes der til et M øde om Sagen,
men ingen mødte. I September lykkedes det at faa et U dvalg nedsat, men
da ingen m ød te paa et af dette samm enkaldt M øde, udsattes Udstillingen .
D er arbejdedes nu for Deltagelse i en af Indu strifo ren ingens Forevisninger,
men da det heller ikke viste sig m uligt at faa nogen til at deltage deri, op#
gav man hele Sagen.
D ette negative Resultat er betegnende for den ubetydelige Rolle, Lauget
i V irkeligheden spillede som O rgan isation af M edlemmerne. Lauget var en
M u r, der væ rnede mod uvedkomm endes Indtræ ngen , men intet Baand, der
kny ttede de enkelte sammen til en levende Enhed. M an kan paa ingen
M aade sammenligne det med vore Dages faglige O rgan isationer, hvor den
fælles Interesse, der binder M edlemm erne sammen, i V irkeligheden er langt
virksommere end i Laugsvæsenets T id .
D en G ang raadede indby rdes Konkurrence i G run d en langt mere, end
man er tilbø jelig til at tro i vor, den frie Konkurrences T id , og yderst van#
skeligt var det at samle L aug sbrødrene om fælles Foretagender.
Sikkert har da ogsaa T illy haft en Følelse af at staa saa temmelig ene,
og det er aabenbart for at faa noget mere Liv i Lauget og faa nogle flere
interesseret i dets Anliggender, at han paa et Laugsmøde den 16. Janu ar
1852 foreslog O p rettelsen af et R epræ sentantskab paa 12 Medlemmer. Man
gik ind paa T anken , og M agistraten sluttede sig til den. Paa det M øde,
hvor Repræ sentanterne skulde vælges, og som ho ld tes den 19. April, m ødte
im id lertid saa faa, at der intet Valg kund e foretages. Ligesaa galt gik det