91 / 233
- 81 -
Pjecer. D en 1838 stiftede Indu strifo ren ing i K jøbenhavn stillede sig i alt
væ sentlig t paa Næ ring sfriheden s Side, og det samme var gennemgaaende
T ilfæ ldet med den D el af Borgerstanden, der ikke var H aandvæ rkere.
Ved kongelig R eso lution af 3die A p ril 1840 blev der af K jøbenhavns
Kommunalbestyrelse nedsat en Kom ité til Undersøgelse af Stadens Laugs*
og K o rporationsvæ sen, og derm ed var Signalet til en lang Kam pperiode
givet.
H aandvæ rk erne slu ttede sig sammen og stiftede 1840 »H aandvæ rkerfor*
eningen«, der blev H o vedkv arte ret for Næ ring sfrihed ens M odstandere.
D et kund e ikke undgaas, at den stæ rke S temning m od Laugene orm
vend t m aatte vække ligesaa kraftig Følelse for dem paa m odsat Side. Som
n atu rlig t var, h o ld t H aandvæ rkerne paa deres Rettigheder og gjorde dem
gæ ldende paa det kraftigste. Maaske har Laugsprocesserne og Laugsforføl*
gelserne i ingen anden Periode af vo rt H aandvæ rk s H isto rie væ ret talrigere
end netop i Fyrrerne.
D et Resultat, den nedsatte Kom ité naaede med H en syn til Laugsvæsenets
Reform, var dog saare magert.
D en 25. O k to b e r 1847 afgaves B etænkningen, hvis væ sentligste Ind*
stillingspunk ter ved rø rende de bestaaende Laug gik ud paa, at det skulde
væ re enhver tillad t at aflægge M esterp røve uden i Forvejen at have gjort
Svendestykke, og at den, der aflagde M esterprøve, tillige fik samme Rettig*
heder som en Svend.
M esterstykkerne bu rd e underkastes en Reform, saa at de kund e udføres
hu rtigere og billigere.
Enhver Svend, der havde arbejdet som saadan i 8 Aar, eller efter at
have opnaaet 30 Aars A lderen i 4 Aar, skulde være berettiget til uden Prøves
Aflæggelse at faa Borgerskab som Frimester, og i U døvelsen af sin Profes*
sion at benytte sig af en Lærlings H jæ lp , samt efter 8 Aars Forløb at ar*
bejde med en Svend.
Selv disse ret m aadeholdne Forslag fald t dog i høj G rad Haandværker*
standen for Brystet. D en sam lede sig med H aandvæ rkerfo ren ing en som Mel*
lem led til en kraftig Protest.
Sagen var, at man saa i G run d en mere i Betænkningen, end der laa i
den. Man havde ventet Næ ring sfrihed og bevæbnet sig mod den. I Virke*
ligheden blev »H aandvæ rkerstanden s Bemærkninger«, der indgaves til Borger*
6