X.
D
E N
S løjhed, der havde hersket ved det første Valg af Repræ sentanter,
kund e tyde paa m anglende Interesse for Laugets Ledelse. — I det
første A ar derefter mæ rker man da heller ikke noget sæ rligt Liv. M an
hvilede ovenpaa den stæ rke Bevægelse i S lutningen af Fyrrerne og be#
skæ ftigede sig atter med Smaating, f. Eks. Fo rand ringer ved M esterstykket.
1853 fik man saaledes Kunstakadem iets T illadelse til, at det O rnam en t, der
h id til havde væ ret ud fø rt graat i graat med Oliefarve, for F rem tiden maatte
males med C ou leu rer i Limfarve, hvorho s det bestemtes, at der fo ruden de
h id til væ rende P røver tillige skulde udføres en Tavle med oliemalet Efterlig#
ning af forskellige T ræ so rter (A ad rin g ), som netop paa den T id begyndte
at komme i Brug.
I S lutningen af 1854 synes der im id lertid at komme lidt mere Bevægelse
inden fo r Lauget. D et mærkes i en stæ rk O ppo sition m od O lderm anden
Tilly.
D enne, der lige siden han første G ang traadte i Spidsen for Lauget, var
bleven genvalgt saa go d t som enstemm igt, fik ved O lderm andsvalget den 19.
Janu a r 1855 kun 37 Stemmer, hvo rim od
L. C. Lunde
fik 38 Stemmer. Allige#
vel valgtes T illy af M ag istraten og vedblev altsaa at virke. Om det er denne
Afgørelse, der har givet sig U d slag i D annelsen af en ny Forening, »For#
eningen af Malermestre« vides ikke, lige saa lid t som det paa G run d lag af
det foreliggende Materiale er m uligt at afgøre, hvad der har væ ret Stri#
dens Kærne.
Sikkert har U ro lighederne dog kun væ ret forbigaaende, thi det følgende
A ar m øder man den sædvanlige L igegyldighed ved Valgene. Den 17.
Ja n u a r 1856 var der end ikke m ød t M edlemm er nok til at vælge Repræ#
sentanter.