94 / 233
- 84 -
der ku nd e sikkert, hvis man havde faaet T id til at slaa k o ld t V and i B lodet,
have væ ret in d fø rt saadanne Overgangsbestemm elser, der k u nd e have skaanet
H a a ndvæ rk e rstand en for den b ratte Om væ ltn ing , som kom 1857.
Im id lertid kom Krigsaarene i Vejen, og G ru n d lo v e n af 1849 lagde
Spøfgsm aalet om Laugsvæsenets Reform u n d e r en anden D om sto l end tid*
ligere. Fo reløb ig d rog Storm en over.
E t 1849 paa Forslag af H a andvæ rkerfo ren ing en inden fo r hvert Laug ned#
sat U d valg paa 7 M estre og 7 Svende, der sku lde tage A n d rag en d e r og
Ø nsker, Laugets T arv angaaende, u n d e r Overvejelse, fik derfo r heller ikke
meget at bestille.
Som forb igaaende Fænom en og som Eksempel paa, at M estrenes og
Svendenes Interesser ku nd e drøftes i Fæ llig, har det im id lertid Krav paa
Interesse.
U d o v e r det ene, Laugsvæsenets Bestaaen, var det dog langt fra, at Sven#
denes Ø n sk er gik i Retning af M estrenes. Svendene vilde vel no k beho lde
M esterstykket, men have det b etyd e lig t sim plificeret; tillige ønskede de —
ganske svarende til M estrenes Bestræbelser for at ho ld e M estertallet nede —
at indsk ræ nke M estrenes Ret til at antage saa mange Lærlinge, de ønskede.
D ette var H o v e d in d h o ld e t af et A nd rag ende, M alersv endene indgav til
M ag istraten i O k to b e r 1848. D e vilde have M esterstykk et fo rand re t saaledes,
at der kund e væ lges mellem tre forskellige Kategorier, hvo rved de enkelte
Svende bed re ku nd e komm e til at ud fø re, hv ad der passede for deres Evner.
E ndvidere øn skede de, at ingen M ester m aatte ho ld e mere end to D renge,
hvo rved A n ta llet af Svende i T id en s Løb k u n d e blive in d sk ræ n ket, og ende#
lig lettere A d gan g til at blive F rimester — altsamm en F o rd ring er, som Lauget
ikke ku nd e gaa ind paa. For M estrene var og blev Laugsvæ senet en Institu#
tion, der var til alene for dem, og naar man, som i 1848, tog Svendene med
paa Raad, var det, naar det kom til Stykket, ku n for at de sku lde give
M estrenes Fo rd ring er yderligere Vægt. Kom Svendene med særlige Forlan*
gender, saa hed det altid, at M estrene var meget daarlig t stillede, at de ikke
k u nd e ernære Kone og Børn, og at der var mange af dem , der gæ rne vilde
by tte med Svendene. Ø n sked e Svendene at faa lettere A d g an g til at blive
Frimestre, saa hed det: T ak I G u d for den gode Fortjeneste, I har. Bliver
I Frimestre, saa sulter I ihjel med Kone og Børn o. s. v.
Kom der end foreløb ig in tet ud af den hele Bevægelse, et havde den