89 / 233
- 79 -
4. E t Parti af det i Tegn ingen skizzerede O rnam en t, ud fø rt i Limfarve
1 den sande Størrelse.
5. En sto r m armoreret Tavle, ud fø rt i Limfarve.
H erm ed vilde man efter Laugets M en ing opnaa større G aran ti for, at
de Svende, der vilde væ re M estre, virkelig ku nd e noget af deres Fag, og
vilde søge den nødv end ige U ddannelse. G an ske vist blev M esterstykket der*
ved g jo rt sværere, idet de h id tid ige P røver vare ud fø rte uden noget som
helst H en syn til hvilken Anvendelse, der sku lde gøres af de paagæb
dende F igurer og O rnam enter, men det gav større U d b y tte for den, der
ud fø rte det.
M ag istraten gik dog ikke in d paa Laugets A nm odn ing , da den først
vilde afvente B etænkning fra den 1840 nedsatte Komm ission til Overvejelse
af Laugsvæsenets Om o rdn ing .
A t der im id lertid var al G ru n d til en Reform af M esterstykket, viste
de stedse gentagne M isligheder ved dettes Forfæ rdigelse, og at U ddannelsen
træ ng te i høj G rad til Fo rbed ring , fremgik af de hypp ige Kassationer, der
fand t Sted.
En enkelt Sag fra 1845 er betegnende for Forholdene.
En M alersvend C.
W. Schow
m eldte sig til at gøre M esterstykke. Inden
han blev fæ rd ig m ed sin F igurtegn ing , viste det sig im id lertid , at han havde
faaet H jæ lp af en sam tidig paa M esterstykke arbejdende Svend. Følgen blev,
at Schows M esterstykke kasseredes, og at begge Synderne fik en Bøde paa
2 Rdlr.
Schow fik nogen T id efter Lov til atgøre P røven om paa Betingelse
af, at F igurtegn ingen blev lavet 2 Tomm er større. D a han var fæ rdig, viste
det sig im idlertid, at han i alt for høj G rad havde savnet den H jæ lp , han
fik til den første Prøve. Baade
Lauget ogA kadem iet varesm uk t enige om
at kassere M esterstykket. D e t pudsigste ved Sagen er dog, at ogsaa den
Svend, der havde ydet H jæ lp til Schow, fik sit A rbejde kasseret paa G ru n d
af m angelfuld Udførelse. D eraf kan man danne sig et Skøn over Schows
D yg tigh ed . Im id lertid fik denne Lov til at tage fat tred je G ang, og saa gik
det. D en 24. O k to b e r 1846 antoges P røven af Lauget og noget efter tillige
af Akadem iet. T o hele A ar gik paa den M aade hen, inden Schow blev
fæ rd ig med sit M esterstykke. A t han i den A n led n in g var bleven bitter,
baade m od Lauget og O lderm anden , er forstaaeligt. D en 8. Jan u a r 1847 an*